Om os

Om os

Elfac er specialister i skræddersyet ledningskonfektionering, der dækker hele spektret fra plug’n’play-systemer til kvalificeret rådgivning.

Elfac indtager en førende position som en højkompetent og fleksibel partner takket være dygtige medarbejdere, intelligent brug af it-systemer og ny produktionsteknologi.

Siden 1987 har Elfac været specialister i skræddersyet ledningskonfektion og leveret små og mellemstore serier af høj kompleksitet med kort frist. 

Virksomheden beskæftiger 100 medarbejdere og dækker hele spektret fra produktionen af monteringsklare plug ’n’ play-systemer til kvalificeret rådgivning.

 

Milepæle i Elfac’s historie

  • 1987: Elfac etableres af Kurt Grey Schuster med udgangspunkt i en tidligere ledningskonfektioneringsvirksomhed i Ulstrup. Samme år flytter virksomheden til Granhøjvej i Silkeborg. Antal medarbejder: 84.
  • 1993: Elfac får ISO9000 certificering som af de første virksomheder i Danmark.
  • 1993 - 1998: Løbende udvidelse af virksomheden i lejede lokaler
  • 1999: Indflytning i nyt domicil på 5.000 kvm på den nuværende adresse: Priorsvej 23 i Silkeborg. 2000: Som led i et generationsskifte overtages Elfac af den svenske Lagercrantz Group som et selvstændigt datterselskab.
  • 2009: 13 medarbejdere hos Elfac certificeres i den internationale standard IPC-WHMA-A-620A i samarbejde med danske HYTEK.
  • 2011: Kvalitetsledelsesystemet ISO9001:2008 opdateres, så det afspejler virksomhedens procesorientering

Lagercrantz

Lagercrantz Group er en velkonsolideret handelskoncern, som udelukkende beskæftiger sig med b2b salg af elektronik, el, kommunikation og beslægtede områder. Lagercrantz Group består af 41 selskaber, som alle opererer inden for hver sin niche. Koncernen er opdelt i fire divisioner:

  • Electronics markedsfører specialprodukter inden for industriel trådløs kommunikation samt elektroniksystemer til indbygning i forskellige produkter.
  • Mechatronics sælger el- og elektromekaniske produkter samt tilbyder elektriske forbindelseselementer og produktion af kundespecifikke kabler.
  • Communications tilbyder produkter, systemer og services indenfor digital billedoverførelse, teknisk sikkerhed og Access området samt distribuerer software.
  • Niche Products, er et markedsområde under opbygning. Området vil primært være funderet på erhvervelse af virksomheder i interessante nicher og særlige specialer.

Lagercrantz Group arbejder ud fra en decentral styringsmodel. Det indebærer, at forretningsbeslutninger træffes i datterselskaberne tæt på kunder og leverandører. Lagercrantz er aktiv i syv lande i Nordeuropa og i Kina. Koncernen omsætter for ca. 2,5 mia. SEK og har mere end 1.100 ansatte.

Se mere på lagercrantz.com

 

Del siden: